Vælg en side

Test af 8 Sunde Måltidskasser, Vejen til Bedre Madvaner i 2018.

Din definitive guide til de bedste sunde måltidskasser.

De Sundeste og Bedste Måltidskasser

måltidskasser
  • Sundhed 100%
  • Pris 85%
  • Bæredygtighed 100%
  • Tidsbesparelse 95%
måltidskasser test
  • Sundhed 95%
  • Pris 80%
  • Bæredygtighed 100%
  • Tidsbesparelse 90%
sund mad leveret til døren
  • Sundhed 90%
  • Pris 85%
  • Bæredygtighed 95%
  • Tidsbesparelse 95%
bedste måltidskasser
  • Sundhed 50%
  • Pris 50%
  • Bæredygtighed 40%
  • Tidsbesparelse 90%
sund mad til døren
  • Sundhed 30%
  • Pris 50%
  • Bæredygtighed 40%
  • Tidsbesparelse 90%
måltidskasser leveret til døren
  • Sundhed 40%
  • Pris 50%
  • Bæredygtighed 40%
  • Tidsbesparelse 30%
levering af måltidskasser
  • Sundhed 10%
  • Pris 20%
  • Bæredygtighed 5%
  • Tidsbesparelse 85%
bedste måltidskasser
  • Sundhed 90%
  • Pris 55%
  • Bæredygtighed 40%
  • Tidsbesparelse 85%

Andre Måltidskasser Test

ØKOLOGISK GUIDE

Vi bedømmer landets mest økologiske måltidskasser.
LÆS ANMELDELSE

VEGETAR GUIDE

Vi bedømmer landets mest vegetar venlig måltidskasser.
LÆS ANMELDELSE

VEGANER GUIDE

Vi bedømmer landets bedste veganske måltidskasser.
LÆS ANMELDELSE

Indhold

HVEM ER JEG?

‘Research nørd’ og mor til to.
LÆS MERE OM MIG

SIMPLE FEAST

Sundhedsvinder! 100% økologisk og vegetar.
LÆS ANMELDELSE

RET NEMT

Nemt, flexibelt og varieret, men…
LÆS ANMELDELSE

COOP

Med tzaziki, peberfrugtsalsa og stegt quinoa. LÆS ANMELDELSE

KOKKENS HVERDAGSMAD

Velegnet til den sarte gane, men hvis du…
LÆS ANMELDELSE

AARSTIDERNE

Fantastisk koncept, men de skal vidst… 
LÆS ANMELDELSE

DEN GRØNNE ASPARGES

Den er ikke en forløber for…
LÆS ANMELDELSE

SALT OG PEBER

Med hjertesalat, sauce tartare, og stegte rodfrugter med rød pesto. LÆS ANMELDELSE

SKAGENFOOD

En måltidskassemulighed du kan vælge med…
LÆS ANMELDELSE

Hvem er denne måltidskasse guide til, og hvorfor har jeg skrevet den?

Guiden er skrevet til alle, der som mig, gerne vil udnytte sin tid optimalt i en hektisk hverdag med krævende job, aktivt familieliv og socialt liv. Det voksende udbud af måltidskasser gør det vanskeligt at træffe et valg. Dét kan denne praktiske guide hjælpe dig med ved sin hurtige gennemskuelighed for hvilke måltidskasser, der er sundere end andre.

Hvem er jeg?

Lisbeth Alias Krueger

Mine veninder har spøgt med, at jeg er en “research nørd”. Det tror jeg, at min mand og to børn også er enige i. Hver gang jeg køber noget andet end tøj, plejer jeg at kigge alle leverandører igennem og lægge min information ind i et Excel ark.

Det samme gjorde jeg med måltidskasser, så tænkte min indre web designer, at jeg lige så godt kunne dele det på en fed måde. Og ja det blev starten på SundeMåltidskasser.dk.

Jeg får en kommission, hvis du køber igennem mine links, som dog på ingen måde er nødvendigt. Men jeg er taknemlig for al den støtte jeg kan få, da det hjælper mig med at starte andre spændende projekter.

Det praktiske du bør overveje

Før du vælger en måltidskasse overvej her de praktiske forhold.
}

Forberedelsestid?

Er du typen, der elsker at tilbringe lang tid i køkkenet og tilberede en masse selv? Eller har du mange gange brug for at få madlavningen afviklet i løbet af kort tid?
e

Er der noget du ikke tåler? Måltidskasser glutenfri?

Gluten, laktose, sukker, salt, fisk, skaldyr, frugt, grønt, nødder, krydderier, tilsætnings- og sødestoffer? Der er meget at tage hensyn til, hvis man har en speciel intolerance overfor mad og ingredienser.
J

Levering af måltidskasser til dit nabolag?

Nogle leverandører har en begrænset dækning. Tjek derfor dit leveringsområde her i vores guide, før du overvejer en måltidskasse som mulighed.
v

God Support?

Der kan sommetider forekomme rod i leveringen, men en god kundesupport kan være en livslinie. Dén har vi!
Z

Forsøger du at slanke dig?

Sunde Måltidskasser er ikke nødvendigvis lig med en slankekur! Vi har fokus på en afbalanceret kost og sund ernæring – med unødigt madspild! Dog er der god chance for at tabe sig, hvis man holder sig til en eller flere af de testede måltidskasser.

De 8 sunde måltidskasser

100% Vegetarisk og Økologisk

Simple Feast

Simple Feast er leverandør af 100% vegetariske og økologiske måltidskasser. Med fokus på at gøre denne planet til et mere bæredygtigt sted, har Simple Feast udviklet et madleverings-koncept, som tilbyder sund mad til døren og levering i miljøvenlige indpakninger (bionedbrydeligt materiale fra vedvarende kilder).

Kort forberedelsestid

Ud over at fokusere på sammensætningen af nødvendige fibre, proteiner og vitaminer, er det også en prioritet for Simple Feast, at de enkelte måltider ikke tager længere end 10 min. at tilberede. Du får altså med Simple Feasts måltidskasser færdiglavet mad i størst muligt omfang og bliver selv skånet for den store tilberedning.

Personer

Op til 5

Mad på:

0 timer 10 min

Maks dage per uge:

3

Pris pr måltid:

63  kr. (se alle priser)

Gyros med gedeost, svampe, og aubergine.

Med tzaziki, peberfrugtsalsa og stegt quinoa.
SE MÅLTIDSKASSE

Stegte svampe i burger boller.

Med hjertesalat, sauce tartare, og stegte rodfrugter med rød pesto.
SE MÅLTIDSKASSE

Dhal


Intens linsegryde med masser af kraft og smag. 
SE MÅLTIDSKASSE
I Korte Træk
  • Til leverandør
  • Bedst til Par og børnefamilier
  • Leveringsområde Hele Danmark undtagen ikke-brofaste øer.
  • Økologisk Ja
  • Vegetar Ja
  • Vegansk Ja
  • God til vægttab? Ja
  • Glutenfri Nej
  • Færdiglavet Delvist
  • Rabatkode INTRO25 (anvend her)

Miljøbevidst

Medstifter af Simple Feast, Jakob Jønck, gør på firmaets hjemmeside opmærksom på, hvilke problemer verden lider af i dag; ”Der er flere mennesker som dør af unødvendige livsstilssygdomme forårsaget af for meget og forkert mad, end der er folk som dør af sult.”

Der skal 15.000 liter vand til at producere et kilo oksekød – men kun 250 liter vand til at producere et kilo gulerødder! Med denne viden, som bekræftes
af flere studier, er Simple Feast gået den miljørigtige vej og har fjernet al kød i sine måltidskasser.

Optimeret af ernæringseksperter

Du vil hos Simple Feast kunne vælge mellem en vegansk måltidskasse, ”Vegan Feast” eller en vegetar måltidskasse kaldet ”Green Feast”, som kan indeholde både æg og mælkeprodukter. – I begge tilfælde er der tale om en 100 % økologisk madkasse.Alle måltiderne er sammensat af ernærings- og teknologieksperter, som i deres sammensætning af kosten tager højde for, at folk i alle aldre, heriblandt børn i voksealderen, skal kunne trives og næres af Simple Feasts måltidskasser.

Undgå madspild

Portionsstørrelsen er konstant i fokus og under årvågen forbedring. Ud fra information fra sine kunder forsøger Simple Feast at justere mængden af mad
i sine portioner så alle bliver mætte og madspild minimeres.

Simple Feast-konceptet er ikke udviklet ud fra en slankevirkende vinkel. Men idet at ingredienserne er af næsten 100 % planteoprindelse, og størstedelen af fedtstofferne er umættede, vil du med stor sandsynlighed kunne opleve en forskel på vægten.

Fleksibel abonnement eller enkeltkøb

Med hensyn til levering og abonnement tilbyder Simple Feast generelt en afslappet løsning, da du som abonnent altid har mulighed for at udsætte leveringen en uge, hvis det skulle være nødvendigt. Det er også muligt at bestille uden abonnement, når du skulle have brug for det. – Vær dog opmærksom på, at du automatisk oprettes som abonnent, selv når du bestiller “enkeltkøb” – med mindre du fjerner det lille kryds i tilmeldingsboksen. Leveringen foretages i hele Danmark dog med undtagelse af ikke-brofaste øer. Selve leveringsdagen er ikke valgfri men foregår tirsdag mellem kl. 7 – 17.

Er den værd at prøve?

For disse alternative måltidskasser test og vurdering har været en let sag. Hvis du kan lide at prøve nye, anderledes måltidskasser, skal du teste Simple Feast. Hvis du derimod søger at spise retter med velkendt smag, som du er sikker på, at dine børn allerede kender og kan lide, så er Simple Feast ikke noget for dig. Her er der ingen kyllingelår eller frikadeller og brun sovs.

Udvidelse af madhorisont

Måltidskasserne består af retter fra hele verden, som du måske aldrig har hørt om, og som er fyldt med nye smagsoplevelser. For den gammeldags vante dansker er Simple Feast er en oplagt mulighed for at udvide madhorisonten og lære om blandt andet vegetarisk mad uden at skulle frygte at mangle hverken proteiner eller jern. Til en moderne familie – med eller uden børn – giver Simple Feast muligheden for at få sund og nærende mad leveret til døren med en minimal forberedelsestid i en travl hverdag.

Desuden gælder det at for kødløse måltidskasser slank figur er en naturlig følge.

Unikt koncept fokuseret på kvalitet

Simple Feast er i gang med et relativt nyt koncept og tilbyder en hurtigt tilberedt, nærende aftensmad helt uden kød. Deres kundeservice er god og tager imod feedback fra sine kunder.

Endelig vurdering:

Gør dig selv den tjeneste at prøve Simple Feasts måltidskasse af, – Det er vores ynglings måltidskasse og vi mener det er oplevelsen værd.

Læs om Simple Feasts andre flotte resultater i vores guides til veganske måltidskasser, økologiske måltidskasser, og vegetar måltidskasser.

  • Sundhed 100%
  • Pris 85%
  • Bæredygtighed 100%
  • Tidsbesparelse 95%

Gennemsnit næringsindhold*

410 KJ / 98 kcal
1,3 g
2,4 g
3,2 g
15,4 g
11,3 g
2,7 g
0,18 g
*Taget fra leverandørens tre mest populære måltidskasser. Sådan vurderer vi hvor sunde måltidskasser er.

Folk der har prøvet Simple Feast

»En ekstra bonus er også, at Simple Feast arbejder med økologisk og plantebaseret kost, så vi gør virkelig noget godt for os selv ved at spise deres retter, fremfor de sørgelige retter (og ingredienser) vi desværre selv tyer til, når det skal gå stærkt…«

– Frederikke Egel, blogger.

»Alle retterne er godt krydrede og fyldige i smagen og jeg vil vove at påstå, at selv en kødelsker ikke ville savne kød. Derudover har det for os været en god måde at få ny inspiration til madlavningen. De dage hvor vi ikke har fået Simple Feast, har vi et par gange kopieret nogle af retterne, fordi de simpelthen smagte så lækkert.«

Christina Dueholm, blogger.

»Super dejlige retter og så er det super nemt! Vi er en småbørnsfamilie og det er SÅ dejligt at det meste er lavet på forhånd. 3 dage om ugen, hvor vi ikke skal tænke over mad, men spiser sundt og varieret, er guld værd! Har derudover været i kontakt med kundeservice pr. telefon, som var imødekommende og tog sig tiden til mig.«

– Johanne Henriksen, Trustpilot.

»Lækkert og nemt! Der var pandekager, der skulle rulles to dage i træk – godt nok forskellige slags, men alligevel blev det lidt “ens” Ellers utroligt lækkert og velsmagende – nemt at tilberede. Alt ligger klar og der er rigeligt ;)«

– Sandra Heiden, Trustpilot.

Sunde madkasser til døren

Aarstiderne

Aarstiderne er en virksomhed, hvis mission og værdier er bygget på bæredygtighed og kvalitet inden for sunde måltidskasser.

Hos årstiderne får du altid 100 % økologisk mad til døren samt muligheden for at vælge både en vegansk måltidskasse, vegetar måltidskasse eller varierede slanke måltidskasser. Du vil også opdage at Aarstiderne som regel har et eller flere overraskende elementer i sine retter og mange nye smage.

Stort udvalg

Med et udvalg på 13 forskellige madkasser leveret til døren – og mulighed for at tilføje ekstra grøntsagskasser, frugt, kolonialvarer etc. til din bestilling, kan du hos Aarstiderne være ret sikker på at finde mad, som falder i din smag.

Personer

Op til 5

Mad på:

15 min – 45 min

Maks dage per uge:

5

Pris pr måltid:

42 – 62 kr. (se priser)

I Korte Træk
  • Til leverandør
  • Bedst til Singler, par og børnefamilier
  • Leveringsområde Hele Danmark undtagen ikke-brofaste øer.
  • Økologisk 100 %
  • Vegetar Ja
  • Vegansk Ja
  • God til vægttab? Ja
  • Glutenfri Ja
  • Færdiglavet Nej
  • Gratis gave Hent den her.

Menu

Der er en god chance for, at du kan få stillet dine kostbehov med de 13 forskellige økologiske måltidskasser. De fleste kasser er dog overvejende sunde måltidskasser, som er rettet mod grøntsagselskere. Hvis du derimod spiser kød og ikke kan lide at få prøvet smagsløgene af, bør du nok vælge f.eks Kokkens Hverdagsmad i stedet.

Alternativ og slank

Her er alternativerne i overtal, og du vil kunne finde både en veganerkasse, vegetarkasse, verdenskasse (uden svinekød og med egnsretter fra hele verden), glutenfri måltidskasser og flere forskellige slankekasser.

Søger du i måltidskasser slank mad som kan hjælpe dig af med et par kilo? ”Slank 24/7” er en oplagt mulighed for dem, som ønsker at tabe sig og har brug for en solid støtte hele vejen igennem. I denne kasse får du mad til hele dagen – morgen, middag og aften – fem dage om ugen. Det er kaloriefattig mad, som alligevel mætter godt.

Bæredygtighed

Økologi 100 %. I mange dele af verden er økologi lig med en alternativ minoritetsgruppe. Danmark derimod har stor fokus på økologiens hensigter og fordele, og som svar herpå springer Aarstiderne ud som en 100 % økologisk virksomhed.

Emballagen består ikke nødvendigvis af bionedbrydeligt materiale, men virksomheden genbruger med glæde både flamingo- og trækasser og anvender dem i sidste ende til henholdsvis brændselsopvarmning og isolering.

Råvarerne transporteres aldrig med fly af miljøhensigtsmæssige årsager men altid ad enten sø- eller landvej.

Levering

Levering foregår det meste af dagen i løbet af hele ugen, afhængigt af dit lokalområde.

Er den værd at prøve?

For Aarstidernes Måltidskasser test og bedømmelse inden for temaet sundhed har været en klar sag. Hvis du ønsker slankemad til døren eller bare sunde måltidskasser i det hele taget, så er Aarstiderne den absolut mest alsidige løsning.

Konceptet er virkelig godt, men der er visse ting der kan forbedres bl.a. mht. afhentning af kasser samt en stadig kvalitet af grøntsagerne.

Bæredygtige

Mange af råvarerne er importerede – altså ikke lokalvarer. Men i et koldt land langt mod nord er dette valg fuldt accepteret. Lokale råvarer prioriteres,
når dette er muligt.

Endelig vurdering: En klapsalve til Årstiderne for et stærkt initiativ, som vil hjælpe dig til en sund hverdag.

  • Sundhed 95%
  • Pris 80%
  • Bæredygtighed 100%
  • Tidsbesparelse 90%

Folk der har prøvet Aarstiderne

»Vi får børnefamiliekassen og engang imellem ændrer jeg til en anden kasse, hvis der er noget som lyder bedre for den kommende uge, super nemt lige at ændre. Jeg ville give 5 stjerner, hvis det ikke var fordi at mit køkken hober sig sig op med træ- og flamingokasser. Nu har jeg oplevet flere gange at de ikke bliver tager med«

– Heidi Hvam, Facebook.

»Super måltidskasser, og dejligt man kan købe kasser til én person. Det gør at jeg nu får lækkert økologisk kød og fisk, som ellers ikke er til at opdrive i butikkerne.«

– Mette Olsen, Trustpilot.

» Det hele kan laves på under 45 minutter som lovet og er sundt med masser af grøntsager og kun lidt kød. Et kritikpunkt fra min side er mangel på krydderier. Det blev nogle gange lidt kedeligt uden brug af hverken krydderier eller hvidløg. Jeg tror ikke på, at børn er bange for krydderier og jeg havde meget lyst til at snyde og krydre maden ekstra. Måske skulle Aarstiderne komme små krydderiposer med i kasserne?«

– Miras Madblog.

»De første to retter i sidste uges kasse var for eksempel fortolkninger af fiskefrikadeller og koteletter i fad. Jeg synes, at vi fik rigtig god mad i sidste uge og Tim var meget enig. Retterne var nemme at gå til og vi blev alle rigtig mætte. To af dagene var der faktisk en rest, som jeg kunne spise til frokost dagen efter«

– Jeanett Drevsfeldt, MissJeanett.dk.

Kokken hjælper dig med hverdagsmaden

Kokkens Hverdagsmad

Kokkens Hverdagsmad tilbyder et sundere alternativ til firmaets almindelige ugekasse. Denne evaluering er lavet ud fra “Sund Balance”-kassen med børnevenlige retter, der samtidigt er varierede i form af både grøntsager og kød.

Holdet bag

Kokkens Hverdagsmad ledes af en uddannet kok og en bachelor-uddannet i Ernæring og Sundhed. “Sund Balance” er sunde måltidskasser med retter, som er nemme at tilberede, og som samtidigt følger Sundhedsstyrelsens ernæringsvejledninger.

Lidt fisk, lidt veggie

’’Sund Balance’’-kassen indeholder nem middagsmad til de fire første dage i ugen. En ret er vegetarisk, mens mandag kan være ”fiskedag”.
Kokkens Hverdagsmad har fokus på bæredygtige (i form af kort fragt) og sæsonbestemte råvarer fremfor på økologi.

Personer

Op til 5

Mad på:

0 timer 20 min

Maks dage per uge:

4

Pris pr måltid:

56 kr. (se alle priser)

I Korte Træk
  • Til leverandør
  • Bedst til Singler, par og børnefamilier
  • Leveringsområde Hele Danmark undtagen ikke-brofaste øer.
  • Økologisk Til tider
  • Vegetar Nej
  • Vegansk Nej
  • God til vægttab? Nej
  • Glutenfri Nej
  • Færdiglavet Delvist
  • 100 kr. rabat Hent her

Menuen

Lidt nyt, mest af det kendte. Retterne i ’’Sund Balance’’ kan bestå af børnesikre elementer som for eksempel pomfritter, kylling, frikadeller og andet, men kan også overraske med
f.eks. sydlandsk inspirerede opskrifter, dressinger eller krydderier. – Fokus er lagt på den traditionelle danske smag (kræsne bedsteforældre vil sagtens kunne spise med) og på en simpel anretning med både grønt og kød.
Retterne giver dig ikke mulighed for at ønske dig slank og sund. Til slankeformål er kassens indhold for solidt til rigtigt at have effekt i dén retning.

Tilberedelse

Det meste af maden i disse måltidskasser er færdiglavede, og retterne er derfor nemme at tilberede. Der skal stort set kun snittes, blandes og steges. Du skal regne med at sætte ca. 20 min. af til tilberedningen.

Fragt og levering

Hvis du indgår en fast madkasse aftale med Kokkens Hverdagsmad, yder firmaet gratis levering af måltidskasser hver uge.

Det er nemt at ændre leveringsadressen fra uge til uge, hvis man er på ferie eller ude at rejse. Leveringen sker om mandagen.
Som de fleste andre måltidskasse-ordninger dækker leveringen hele Danmark med undtagelse af ikke-brofaste øer.

Emballage

Ikke en særlig miljøvenlig emballage, da den består af flamingokasser og sorte plastikbøtter.
Som modspil hertil har firmaet på sin hjemmeside udlagt inspiration til genbrug af både kasser og bøtter. – Spørgsmålet er bare, om du efter fire ugers levering kan finde anvendelsesmuligheder for dem alle? – Der er dog heldigvis mulighed for at tilbagelevere flamingokasserne til firmaet.

Er den værd at prøve?

Ikke alle kan være veganere og øko tilhængere. ’’Sund Balance’’ er et fint alternativ, som forsøger at møde to verdener: Kødelskere og vegetarer.

Ideen med børnevenlige retter er meget hensynsfuld, men i længden er der dog risiko for lidt kedelig og ensformig børnemad.

Selvom Kokkens Hverdagsmad prioriterer en kort fragt af miljøvenlige hensyn, kan den megen plastik-emballage ikke berettiges.

Endelig Vurdering: Velegnet til den sarte gane. Men hvis du vil i form, skal du nok finde en anden måltidskasse. Prøv den her.

Er du single? Så læs vores guide om måltidskasser til 1 person.

  • Sundhed 30%
  • Pris 50%
  • Bæredygtighed 40%
  • Tidsbesparelse 90%

Gennemsnit næringsindhold*

576 KJ / 138 kcal
2,2 g
2,4 g
3,2 g
15,4 g
11,3 g
2,7 g
0,18 g
*Taget fra leverandørens tre mest populære måltidskasser. Sådan vurderer vi hvor sunde måltidskasser er.

Folk der har prøvet Kokkens Hverdagsmad

God erfaring indtil videre. Dog svinger portionsstørrelserne en del, og der bliver absolut ikke sparet på emballage.

– Louise Graversgaard, Trustpilot.

Farverne er lidt ensformige, og at vi brankede de søde kartofler lidt er naturligvis ikke kokkens skyld. Men kyllingeoverlår er noget af det mest kødfattige der findes (lige med undtagelse af vingerne), og det hele blev meget tørt uden en dip/dressing til. Og så er det, man er utilfredsstillet og roder rundt i skufferne, så snart man har rejst sig fra bordet.,

– Sofia Sommer, blogger

Det er super at fisk kommer helt friske på den første dag.

Salaterne kan godt blive lidt ensformige, men igen. Du kan altid riste lidt pinjekerne, græskarkerner etc, og få piftet det lidt op. Det er nu ikke noget vi gør ret tit. Det gode er at der ALTID er salat med, og det er altså rart, da det kan smutte i den travle hverdag.,

– Lars Koch Hansen, drkoch.dk

Vi er ovenud tilfredse- børnene er vilde med de fleste grøntsager og vi nyder alle at få en så varieret og smagfuld kost- hver eneste dag (man-tors)! Min mand og jeg nyder, at vi begge kan lave mad nu- før var det kun ham, da jeg er uduelig i et køkken,

– Bianca Klingenberg Dupont, Facebook.

Gør hverdagen lettere

Den Grønne Asparges

Madfanatiker og rejse-elsker Pia Foged står i spidsen for Den Grønne Asparges, som tilbyder måltidskasser leveret til døren med et varieret indhold; de kan eksempelvis både indeholde frugt, grønt, kød, fisk og kolonialvarer.

Inspireret i personlige oplevelser

På vej op ad Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, fik Pia Foged den første ide til grundlæggelsen af ”Den Grønne Asparges”. Senere da hun fik hus, børn og fuldtidsjob i Danmark indså hun nødvendigheden af levering af måltidskasser for en mere afslappet hverdag.

Fokuset ligger på at gøre den gode hjemmelavede mad lettere og mere overskuelig, og når tiden er knap, er sund mad leveret til døren en god løsning.

Personer

Op til 6

Mad på:

25-50 min

Maks dage per uge:

4

Pris pr måltid:

40 kr. (se alle priser)

I Korte Træk
  • Til hjemmeside 
  • Bedst til Singler, par og børnefamilier
  • Leveringsområde Hele Danmark undtagen ikke-brofaste øer.
  • Økologisk Til tider
  • Vegetar Nej
  • Vegansk Nej
  • God til vægttab? Nej
  • Glutenfri Nej
  • Færdiglavet Delvist
  • Rabatkode madglæde (anvend her)

Menu

En blandet menu med både klassiske retter fra Danmark, men også opskrifter inspireret af blandt andet Spanien, Italien og asien.

En ugekasse til fire dage vil typisk bestå af en fiskeret, to kødretter og en suppe eller grøntsagsret med kød eller fisk som tilbehør.

Bæredygtighed

Hos den Grønne Asparges vægtes økologi, ja, men det er bestemt ikke en regel, og kødet er for eksempel konventionelt.

Til gengæld er de fleste leverandører lokale, og råvarerne er derved friske.

Tilberedning

Tilberedningstiden ligger på 25-50 min, og er altså ikke blandt de hurtigste madkasser til døren, hvad det angår. Noget tid sparer du dog alligevel, idet du undgår at fare byen rundt for at finde de fleste råvarer. Opskrifterne kommer også i papirudgave sammen med kassen.

Sundhed

For disse måltidskasser slank mad er ikke en prioritet. det er almindelig nærende mad, som følger en sund fornuft, men som ikke tyer til ekstremerne. Der kan godt blive føjet både lidt fløde og smør til opskrifterne en gang imellem.

Mængden af kød er sat efter Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Mængden af grøntsager er relativ høj.

Levering

Hele Danmark undtagen ikke-brofaste øer. Levering af måltidskasser i Århus-området sker mandag eftermiddag mellem kl. 12-16. I den øvrige del af landet: Tirsdage mellem kl. 8-17.

Er den værd at prøve?

Det er klart at Den Grønne Asparges ønsker at tilbyde en god service i form af råvarer af god kvalitet og lækre opskrifter. Retningslinierne er dog lidt utydelige og begrebet ”gode råvarer” og ”sund, fornuftig mad” bliver hurtigt objektive.

En lettere hverdag?

Ikke alle råvarer til opskrifterne følger med kassen. – Det er ikke specielt praktisk, hvis du skal ud og købe f.eks. italiensk Mozarella, inden madlavningen kan påbegyndes.

Information

Hjemmesiden har meget få oplysninger. Jeg var nødt til at chatte mig med en medarbejder fra kundeservice for at få svar. Hjælpen fungerede dog optimalt.

Endelig vurdering: Den Grønne Asparges er ikke nogen sundhedsrevolution, men portions-prisen er billig.

  • Sundhed 40%
  • Pris 50%
  • Bæredygtighed 40%
  • Tidsbesparelse 30%

Folk der har prøvet Den Grønne Asparges

Der mangler altid noget i kassen, så opskrifterne ikke kan laves uden man skal i butikken og købe det man allerede har betalt Den Grønne Asparges for i forvejen.
I dag var det mozzarella der manglede. Ikke meget, men møg irriterende.

– Mads, Trustpilot.

“Grøntsagerne er lækre og friske – det meste økologisk.”
“Jeg mener ikke at retterne ligefrem er børnevenlige.”
“indholdet bærer præg af for meget politisk korrekt moderne Morgen TV mad – læs; alt for mange grøntsager og pænt for meget til den sunde side.”
“Kvaliteten på alle produkterne superflotte varer – mængden var fin/rigelig på nær fisken.”
– Uddrag af kommentarer fra All2day.dk.

Kan godt lide konceptet med økologiske grøntsager og slagterpakket kød, men opskrifterne er meget kedelige og uden smag. Oplevede også at opskrift ikke stemte overens med ingredienslisten.

– Mette, Trustpilot.

Vi er meget glade for måltidskasserne og de spændende opskrifter, der følger med. Alle i husstanden nyder at få nye smagsoplevelser – inklusive husets to drenge på 9 og 11 år. Råvarerne er altid friske, og der har ikke været nogen slinger i valsen med leveringerne.

Vi har tidligere prøvet andre lignende måltidskasser, men vi synes, variationen er større og opskrifterne mere spændende hos Den Grønne Asparges.

– Morten Hessellund, Trustpilot.

Måltidskasser

Retnemt

RetNemt er grundlagt ud fra et koncept om fleksibilitet indenfor madkasser leveret til døren.

Som udgangspunkt tilbyder RetNemt et udvalg af 10 valgfrie retter hver uge inden for 10 forskellige kategorier. Disse kategorier er bl.a. Ret Børnevenlig, Xtra Nem, Familieret, Ret Økonomisk og Ret Sundt.

Særligt tilpasset

RetNemt tilbereder en måltidskasse efter din personlige smag, baseret på dine oplysninger om foretrukne kategorier, uønskede ingredienser og andre eventuelle forbehold.

Personer

Op til 6

Mad på:

20-40 min

Maks dage per uge:

5

Pris pr måltid:

40-64 kr. (alle priser)

I Korte Træk
  • Til leverandør
  • Bedst til Par og børnefamilier
  • Leveringsområde Hele Danmark undtagen ikke-brofaste øer.
  • Økologisk 30 %
  • Vegetar Delvist
  • Vegansk Nej
  • God til vægttab? Kan godt bruges
  • Glutenfri Delvist
  • Færdiglavet Nej

Råvarer

Næringsværdien er regnet ud i alle retterne og i de fleste tilfælde, lever måltiderne op til Sundhedsstyrelsens kostråd.

Råvarerne er friske og oftest lokale, dog importeres noget af kødet fra f.eks New Zealand af kvalitets- og smagsmæssige hensyn.

Holdbarheden af råvarerne er relativ lang, og du har i hvert fald 5 dage til at tilberede retterne. Du skal regne med en tilberedningstid på 20-40 min.

Det gennemsnitlige indhold af økologiske råvarer ligger på 30 %.

Varieret men ikke vegetar

Udvalget hos RetNemt består af en stor variation af retter med opskrifter fra hele verden, og du har til en hvis grad mulighed for at sammensætte en ugemenu med den mængde kød og grøntsager, som du selv ønsker. – Desværre er der meget få retter, som er helt kødfrie, og vegetarer har altså kun mulighed for at spise med een eller to dage om ugen, da det ikke er muligt at få deciderede grøntsagskasser.

Ret Sundt

RetNemt tilbyder en kategori, som har til hensigt at tilfredsstille ønsket om slanke måltidskasser. ”Ret Sundt” er den kategori, som du bør vælge, hvis du ønsker slankemad til døren med det mest næringsmæssige og slankevenlige indhold fra RetNemt. Mange af retterne er udarbejdede i samarbejde med IFORM, og absolut ingen af måltiderne vil overstige den anbefalede fedtprocent.

I denne kategori har man desuden fokuseret på protein- og fiberholdige retter, fyldt med frugt, grønt og grove ingredienser, ideel mad til at hjælpe dig til en slank form.

Økologi

RetNemt er opmærksom på, at økologiske råvarer er sundere end konventionelle sprøjtebehandlede. Derfor ligger indholdet af disse også på 70-100 %.

Fleksibilitet i levering

Til forskel fra mange andre leverandører kan du med RetNemt få måltidskasser leveret til døren 1-3 valgfrie dage om ugen afhængig af dit lokalområde.

Er den værd at prøve?

”Ret Sundt”-retterne ville være et alletiders slankende og nærende bud på sund mad til døren – i teorien! Desværre har RetNemt kun inkluderet denne type retter een eller to gange om ugen – og visse uger er den slet ikke til rådighed.

At kunne til- og fravælge retter og ingredienser til den ugentlige måltidskasse er en god ide, og det sparer dig for grimme overraskelser, hvis du ikke er typen, som spiser hvad som helst.

Endelig vurdering: Nemt, flexibelt og varieret, men du får problemer i længden, hvis du er vegetar eller på slankekur. Prøv den her.

  • Sundhed 50%
  • Pris 50%
  • Bæredygtighed 40%
  • Tidsbesparelse 90%

Folk der har prøvet RetNemt

Super fin kvalitet af råvarer. Lækre store stykker fisk, ok kylling og friske sprøde grøntsager. En del af det endda økologisk. Det meste var allerede målt op efter, hvad jeg skulle bruge, så jeg måtte smide meget få råvarer ud. Til gengæld var der mad i overskud.

– Chefredaktør Mette, Alt.dk

»smagte super godt, og det var rart at spise noget, som vi ikke normalt får. Slikærterne blev som tidligere nævnt først skyllet i kogt vand og derefter koldt. Det gjorde, at de blev lækre sprøde, og det virkede som om at smagen blev mere fremtræden.

– Mie, Madling.dk.

Indrømmet, vi bruger ikke retnemt.dk hver eller hver anden uge, men vi bruger det engang imellem, når der er nogle lækre retter på menuen som frister og som kæresten kunne tænke sig at prøve kræfter med. Og eftersom det ikke er dyrere at købe maden via retnemt.dk fremfor i et supermarked, så er det eneste, vi har tabe en tur i supermarkedet med en masse impulskøb til følge, hvilket jeg er ret sikker på, at vi overlever.

– Anne-Kathrine, Blog: Maden i mit liv

Rasmus var meget imponeret over kvaliteten af maden, det er nogle super lækre råvare man får, og man får en overskuelig opskrift med, der hjælper en hele vejen igennem. Derudover var han vild med, at prøve noget nyt, nogle retter vi nok ellers aldrig havde smagt.

– Amanda, MamaWise.

Måltidskassen fra

COOP

Coop har lanceret en leveringsydelse, som har til formål at lette hverdagen for par og familier. Coops levering af måltidskasser består ikke bare af råvarerne til aftensmåltidet men kan også indeholde forskellige dagligvarer fra supermarkedskæden, som du kan tilvælge til ved siden af. Hermed har den digitale shopping virkeligt taget en form.

4 valgmuligheder

Den populære: Nemme og velkendte retter. Opskrifter forberedt af den populære kok Anne Larsen, som er kendt for sine bøger med opskrifter på fedtfattig og usnobbet mad.

Den børnevenlige: Retter som er lette at tilberede, og som (ifølge Coop) falder i hele familiens smag. Også forberedt af Anne Larsen.

Den nysgerrige: Krydrede retter fra hele verden fulde af overraskelser. Opskrifter af kok Carsten Kyster, som selv har rejst rundt i verden og indhentet mange af opskrifterne.

Den grønne: Coops bedste svar på sund mad leveret til døren. Retter uden kød men med masser af smag. Opskrifter forberedt af kok og ernæringskonsulent Irene Pasby. Alle ingredienser i denne kasse er økologiske.

Personer

Op til 4

Mad på:

20 – 45 min

Maks dage per uge:

4

Pris pr måltid:

62 – 87 kr. 

I Korte Træk
  • Til leverandør
  • Bedst til Par og børnefamilier
  • Leveringsområde Hele Danmark undtagen ikke-brofaste øer.
  • Økologisk Kan tilvælges
  • Vegetar Ja
  • Vegansk Nej
  • God til vægttab? Nej
  • Glutenfri Nej
  • Færdiglavet Nej

Økologi

For alle kasserne undtagen ”den nysgerrige” kan du vælge ”økologi” til din kasse. Desværre får du ikke nødvendigvis 100 % økologi alligevel, da Coop tager forbehold for, at de ikke altid har alle produkter til rådighed i økologisk version.

Sundhed?

”Den grønne” kasse indeholder varierede opskrifter, som selv kødglade personer vil kunne blive glade for. Dette er ikke en decideret mulighed for at få slankemad til døren, men du risikerer heller ikke at tage på.  ”Den grønne” kasse er en fuldt ud økologisk madkasse.

Emballage

Ikke specielt miljøvenlig emballage, idet den består af papkasser, flamingokasser og plastikposer. Til gengæld tilbyder Coop at tage papkasser og termokasser retur til genbrug.

Levering

I det meste af landet på mandage, tirsdage og søndage alt efter dit lokalområde.

Hvis du er interesseret i kvalitetskød kan du også købe kød online hos Coop. De har et kæmpe udvalg.

Er den værd at prøve?

Coops måltidskasser byder på meget få valgmuligheder. Dog er de basale kategorier dækket nogenlunde ind. Velkendt og enkel mad. Børneretter.
Overraskende og kreativ mad, samt sunde og vegetariske retter.

Dårlig service

For alle måltidskasser gælder det, at test af madens smag og kvalitet ikke er alt. Service er også en meget vigtig del.

Ideen med et online supermarked samt måltidsservice er alletiders – Realiteten er en skuffelse for mange kunder.

Alt for mange kunder har fået varerne leveret for sent og med dårligt pakkede kasser, som mangler halvdelen af indholdet. – Det er uholdbart at have en måltidsservice, som leverer sine produkter til efter aftensmadstid.

Telefonen til kundeservice har en ventetid på mindst 30 minutter.

Endelig vurdering: Tag ikke mere i hænderne end I kan bære, Coop. Simpelt og godt koncept, som desværre ikke holder vand. Prøv Coop her.

  • Sundhed 90%
  • Pris 55%
  • Bæredygtighed 40%
  • Tidsbesparelse 85%

Folk der har prøvet Coop

»Vi har vel fået måltidskasser 4 uger nu……og indtil nu har I svigtet/fejlet groft 2 gange…….ikke nogen videre flot statistik.

Vi har netop valgt måltidskasser i hverdagen, fordi vi er afhængige af den ekstra tid og håndsrækning i hverdagen…….og det skal bare køre…….hver gang.

Forrige gang fik vi ingen grøntsager, og idag overskred I med 2 timer og 40 minutter……..så dagens ret vel nærmest er spildt……hvad bliver det næste??

« – Tina Visgaard Hansen, Facebook.

»Der er alt for meget emballage.« – Hans Harrestrup, Trustpilot.

»En måltidskasse, kombineret med dagligvarer – leveret lige til døren.
Det er da at slå 2 fluer med et smæk, som man siger. Opskrifterne i kassen er lækre og nemme at gå til, varerne er økologiske, friske og lækre.
Det var en fornøjelse at pakke alle de lækre varer ud!«

– Maria, Vanløse Blues.dk.

»Nogle af varerne var forkert og leveringen skete en fredag, selv om den var sat til mandag. Heldigvis ver der nogle hjemme.«

– Jørgen Elsøe Jensen, Trustpilot.

Smagen af glade gæster

Salt og Peber

Salt & Peber er en madservice som tilbyder catering af festmad til hele landet og nu også har lanceret en måltidskasseservice inspireret i vores madkulturelle arvegods, beregnet til at gøre hverdagen nemmere.

Salt&Peber tilbyder i sine måltidskasser færdiglavet mad, som i størst muligt omfang er tilberedt af kokke fra lokale køkkener rundt om i landet. Dog er tilberedningen af salater og grøntsager overladt til den enkelte familie for på den måde at sikre sig den største friskhed og bedste smag.

Menuen

Hver dag er der 2 forskellige retter at vælge imellem, og altså 14 retter i løbet af hele ugen.
Solid dansk restaurationsmad med masser af kød- og fiskeretter. Tilbehøret er som regel kartofler, ris og pasta samt selvfølgelig en eller anden form for sovs, i stil med traditionel dansk smag.

Personer

Op til 6

Mad på:

15-20 min

Maks dage per uge:

7

Pris pr måltid:

74-89 kr.

I Korte Træk
  • Bedst til Par og børnefamilier
  • Leveringsområde Det meste af Danmark
  • Økologisk Ganske lidt
  • Vegetar Nej
  • Vegansk Nej
  • God til vægttab? Nej
  • Glutenfri Nej
  • Færdiglavet Ja

Tilberedning

Du kan lynhurtigt tilberede maden fra Salt&Peber, da det meste af retten er lavet på forhånd. 15-20 minutter bør beregnes til f.eks. snitning af grøntsager eller kogning af kartofler, og du behøver altså ikke være nogen ørn i et køkken, for at kunne udføre disse retter.

Konservering

Ingredienserne i retterne er ifølge Salt&Peber friske og lækre, men det er sjældent du oplever en ret, som ikke indeholder en eller anden form for E-numre, om det så er i baconen, soyasovsen, sennepen eller hamburryg.

Tilberedning

Du kan lynhurtigt tilberede maden fra Salt&Peber, da det meste af retten er lavet på forhånd. 15-20 minutter bør beregnes til f.eks. snitning af grøntsager eller kogning af kartofler, og du behøver altså ikke være nogen ørn i et køkken, for at kunne udføre disse retter.

Konservering

Ingredienserne i retterne er ifølge Salt&Peber friske og lækre, men det er sjældent du oplever en ret, som ikke indeholder en eller anden form for E-numre, om det så er i baconen, soyasovsen, sennepen eller hamburrygen.

Få hjemmelavet aftensmad leveret lige til døren. På den måde slipper du for besværet med at købe ind og lave maden selv. Og så giver det dig en masse ekstra kvalitetstid sammen med familien. Smart, ikke? Se mere på www.saltogpeber.dk/aftensmad

Slået op af Salt og Peber i Torsdag den 22. september 2016

Bæredygtighed

Økologiske råvarer bliver anvendt, hvor det ses nødvendigt for at sikre en god kvalitet, og hvor det giver mening i forhold til prisen, men økologien er ikke en prioritet. Ligeledes bliver lokale råvarer anvendt, når pris og kvalitet giver mening.

Emballage

Salt&Peber tager under ingen omstændigheder emballagen fra måltidskasserne tilbage, så du må hellere gøre plads i skraldespanden.

Er den værd at prøve?

Salt&peber er en mulighed for at få restaurantmad leveret til døren for billige penge.

Børn

Det er muligt at disse opskrifter falder i dine børns smag, spørgsmålet er, om du ønsker at dine børn skal vokse op med at spise simple danske retter, som er fyldt med E-numre? Ved vurdering af sunde måltidskasser test af Salt&Peber har resulteret i en klar sidsteplads.

Bæredygtighed

Salt&Peber vasker sine hænder i forhold til emballage og økologi. Firmaet har ikke just et moderne og bæredygtigt koncept, som vil gøre denne planet til et
bedre sted for fremtidige generationer.

Endelig vurdering: Salt&Peber bør holde sig til catering af festmad. Retterne giver ikke en holdbar hverdagskost – og slet ikke for familier med børn i
voksealderen.

Hvis du søger noget alternativt så lej en kok, men læs vores anmeldelse først!

  • Sundhed 10%
  • Pris 20%
  • Bæredygtighed 5%
  • Tidsbesparelse 85%

Folk der har prøvet Salt&Peber

»Anden uge med aftensmad fra Salt & Peber, og jeg må sige det har været en super god start…...maden er lækker, smagfuld og veltillavet, og et hit hos alle i familien...:-)«

– Tina Visgaard Hansen, Facebook.

»Prøvede at bestille aftensmads kasse og maden fejler bestemt ikke noget men der er bare for alt for lidt når man har en håndværker i huset. Så vi er nødt til at gå tilbage til der hvor vi plejer at købe at måltidskasse.

– Rikke Brøchner-Nielsen, Facebook.

»Leverer mad kl 4 om natten en hverdag og vækker helggge huset . Vi kom så ud til en forhave hvor græsset var kørt helt i stykker af deres bil. Har aldrig fået svar på mail, om det virkelig er den service de kører med . Derudover var mængden af mad lille. To voksne og et barn på 1,5 år kunne ihverfald ikke blive mætte . Sidste gang vi har bestilt mad der«

– Line Witzel, Facebook.

Kokken hjælper dig med hverdagsmaden

Skagenfood

Fiskeglad

Skagenfood giver familier i Danmark muligheden for at få en masse frisk fisk på den daglige menu, samt lækkert tilbehør i form af økologiske grøntsager. I disse måltidskasser går madens smag, kvalitet og bæredygtighed op i en højere enhed.

Der er mulighed for at vælge imellem 10 forskellige sunde måltidskasser, som alle indeholder fisk, men som også kan indeholde både økologisk kød i forskellige former, og altid 100 % økologiske grøntsager.

Autentisk

Skagenfood ligger på havnen i Strandby, hvor ægteparret Betina Kühn og Peter Bagge-Nielsen siden 2001 har drevet virksomheden. Konceptet går ud på at levere sund mad til døren med fokus på bæredygtighed og gennemsigtighed gennem hele produktionen fra fangst til levering.

Personer

Op til 4

Mad på:

10-30 min

Maks dage per uge:

4

Pris pr måltid:

42 kr. (se alle priser)

I Korte Træk
  • Til leverandør
  • Bedst til Par og børnefamilier
  • Leveringsområde Hele Danmark undtagen ikke-brofaste øer.
  • Økologisk 100 %
  • Vegetar Nej
  • Vegansk Nej
  • God til vægttab? Nej
  • Glutenfri Nej
  • Færdiglavet I stort omfang

Økologisk mad til døren

10 forskellige måltidskasser giver dig mulighed for at vælge bl.a. hurtigt tilberedt mad, ekstra grønne retter eller blandet fisk, kød og fjerkræ fra 1 til 4 dage om ugen.

”GoGreen”-kassen er Skagenfoods bedste svar på sund mad leveret til døren, og du vil i denne kasse finde retter, som er ekstra fedtfattige og fyldt med fuldkornsprodukter. Desuden er kødet økologisk og fra danske dyr med lavt CO2 aftryk, altså kun sjældent oksekød. “GoGreen” er en økologisk madkasse, som også har en vegetarisk dag inkluderet.

Hvis det skal være ekstra grønt kan du også vælge imellem flere forskellige grøntsagskasser, som kommer uden opskrifter.

Bæredygtighed

Skagenfood er en miljøbevidst virksomhed, som sørger for at flest muligt af deres produkter – om det så er fisk, kød og grønt – er de lokale og sæsonbetonede.
Alle grønsagskasserne har 100% økologisk frugt og grønt.

Emballage

For at bevare en sikker hygiejnestandard leveres fisk og kød i flamingokasser med is. Disse kasser modtager Skagenfoods gerne retur til genbrug. Desuden vil der i ”GoGreen”-kassen være brugt compostella poser, som er lavet af et bionedbrydeligt materiale.

Levering

Til hele landet undtagen ikke-brofaste øer. Leveringen sker i de fleste tilfælde inden klokken 7 om morgenen.

I mange steder af landet har du mulighed for at vælge levering på en hvilken som helst hverdag.

Er den værd at prøve?

Ren samvittighed

Dette er økologisk mad til døren, som du kan vælge med ren samvittighed.

Det er rart at se en moderne virksomhed, som har klare retningslinier og en bæredygtig politik, som ikke bliver svigtet på noget tidspunkt i processen.

Fisk på bordet

For mange familier kan ”fiskedagen” godt være svær at få incorporeret på ugemenuen (især for børnefamilier) og Skagenfoods er et fremragende svar på nemme og varierede retter, som børnene også vil elske.

Sundhed

Maden er varieret, og taget i betragtning af, at måltiderne højst dækker 4 af ugens dage, er den en fortrinlig hjælp for travle familier og par i
dagligdagen.

Endelig vurdering: Dette er din chance for at få flere måltider med fisk af den allerbedste kvalitet. Prøv Skagenfood her.

  • Sundhed 90%
  • Pris 85%
  • Bæredygtighed 95%
  • Tidsbesparelse 95%

Folk der har prøvet Skagenfood

»Vi har aldrig set (børnene) spise så meget, som den dag vi fik fisk! Hold da op! Det var en fryd. Både fisk, kartofler, salat og sovs røg ned. De andre retter i mindre grad, men alt blev spist med vellyst hos både voksne og børn. Vi bestiller igen!«

– Mette Seimann Simensen, Alt.dk.

»Til gengæld irriterer det mig at der bruges så meget emballage. Det hele leveres i store polystyren (flamingo) kasser, som så bare skal smides ud. Det virker som et ret voldsomt spild af ressourcer, men på den anden side ved jeg ikke, hvordan det ellers kan gøres på en hygiejnisk måde, hvor fisken stadig holdes kold«

– Inge, Syltekrukken.

»Har netop åbnet døren hvor min første stop madspild kasse blev leveret klokken 5:00 😃 er helt overvældet over indholdet, super flotte friske varer i overflod. Jeg vil glæde mig til at modtage hver uge. Absolut anbefaling herfra 😁👍«

– Kirsten Lehd, Trustpilot.

»Vi har kun rosende ord til Skagen Food.
Enkelte gange har der været svipsere, men dette løses til UG fra jeres søde kundeservice, det gør at vi forbliver kunder… at man så for luksusvaner af at være kunde, det er en anden side af sagen. Vi er blevet ret glade for jeres kaffe også!«

– Anne Hvas, Facebook.

Nu er det din tur…

Nu kunne jeg godt tænke mig at høre fra dig,..

Hvilken måltidskasse eller leverandør har du tænkt dig at prøve? Er dit mål at spise sundere? Eller måske vil du bare skabe mere tid i din hverdag.

Del endelig dine tanker ved at skrive en kommentar.

1 Kommentar

  1. Charlotte

    Fantastisk. Endelig kan jeg få et godt overblik af måltidskasser. Jeg prøver Simple Feast i morgen ;).

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sådan vurderer vi hvor sunde måltidskasser er. Måltidskasser Test.

Vi har ved hver af vores måltidskasse-anmeldelser udvalgt tre af de sundeste retter fra hver leverandør. Det gennemsnitlige næringsindhold af disse tre retter vil du kunne finde i en tabel sammenlignet med statens anbefaling af næringsindhold. Således behøver du ikke kun at støtte dig op ad flotte ord som ”økologi” og ”uden tilsætningsstoffer” men har muligheden for rent konkret at vide, om den enkelte udbyder kan udfylde dine kostbehov.

Hvorfor spise sundt?

En sund og varieret kost er langt mere end et værktøj til at få en slank figur eller til at forebygge overvægt. Med en sund og varieret kost har du mulighed for at forebygge sygdomme foresaget af en usund livsstil; f.eks hjerte- og karsygdomme. En sund kost er et vigtigt bidrag til trivsel og energi i hverdagen, og vi er hver især ansvarlige for, at vi selv og vores familier ikke går glip af denne mulighed: 1.

Statens anbefaling af næringsindhold* 

Dit daglige behov for kalorier udregnes til at være ca. 30 kcal per kg kropsvægt. Dvs. at hvis du vejer 70 kg skal du bruge 70 x 30 = 2.100 kcal dagligt. Hvis dit BMI (Body mass index) er højere end 30, vil det daglige kaloriebehov somregel være lavere end 30 kcal; f.eks. vil 25 kcal per kg være nok for en person som vejer 110 kg.

Dit body mass index udregnes ved at dividere kropsvægten i kg, med højden i meter sat i anden potens.

Af det totale energiindtag i kosten bør fedtindholdet udgøre 25 – 40 %
Af det totale energiindtag bør maksimalt 10 % være Mættede fedtsyrer.
Af det totale energiindtag bør Kulhydrater udgøre 45 – 60 %.
I det totale energiindhold bør tilsat sukker udgøre mindre end 10 %.
Den daglige mængde kostfibre bør for kvinder udgøre mindst 25 g og for mænd 35 g, svarende til ca. 3g kostfibre/1000 kJ (240 kcal).
Af det totale energiindtag bør Protein udgøre 10-20 %, svarende til 0,8-1,5 g protein/kg kropsvægt/dag.
Salt findes naturligt i de fleste råvarer. Tilsat salt bør begrænses til et minimum.
*Fra Sundhed.dk. Kilder: 1, 2
Den Store Guide
5 (100%) 7 votes